Hvalpe / E-KULDET (2016) / 4. uge

4. uge

4 uger...
 
Ugen startede med, at de fik grød tilbudt. Ikke hver gang var det lige spændende, men nu går det bedre, og de kommer styrtende, når jeg kommer med skålen. Skålen skal vist snart byttes ud med den store, vi har af slagsen. Det kniber med pladsen rundt om den lille allerede. Der er lidt det samme pladsproblem, når de får mælk hos Cala, men hun klarer fodringen stående nu, og så går det :)

De kan selv både tisse og komme af med afføring nu, uden at mor Cala behøver at hjælpe, men hun snupper det dog endnu, hvis jeg ikke opdager det før hende. Cala har tilsyneladende glemt hvor ulækkert, hun syntes, det var i starten ;)

Tænderne er brudt igennem og de elsker at tygge i noget. Det gælder både vores fingre og søskendes ører og haler ;) Der er lidt jammer og hyl i hvalpegården indimellem, når en tager for hårdt fat.

På værelset har de fået udvidet territoriet, fødekassen er udskiftet med en med åben front, og det vakte stor begejstring. De skal øve lidt i det med at gå hen og tisse på aviserne, men det går faktisk ret godt allerede.

I går kom Anna efter arbejde for at hjælpe med at få taget billeder af hvalpene enkeltvis. Det lykkedes kun til en vis grad, de små banditter havde ikke prøver tube med leverpostej før og gik helt i selvsving for at få del i lækkerierne, og det var noget nær en umulig opgave at få dem til at stå stille bare i få sekunder. Annas fingre var også lidt udsatte, når hun fik leverpostejen smurt ud og hvalpene var ligeglade med, hvad der var fingre og hvad der var leverpostej. 
Kennel Katholm v/Minna Katholm og Anna Katholm Christensen