Hvalpe / F-Kuldet (2017) / 5 uger

5 uger

Så blev hvalpene 5 uger

Opdateringen er lidt forsinket, da Anna har været til rallyprøve med Gaia og Klumpe i VIborg søndag. Der er derfor heller ikke enkeltbilleder af hvalpene, da det er en umulig opgave, når man ikke har en hjælper til at holde dem ;) 

Der er blevet lavet ”legestue” her i stuen. Tæppe rester er blevet lagt ud i det halve af stuen, så hvalpene ikke glider på gulvet. De har fået deres ”gangbro” sat op og fået en ny tunnel. Der gik lige nogle dage, inden de var gamle nok til at få øjnene op for, hvor sjovt det er at løbe over og igennem 😊 De har også fået udvidet deres område på værelset, hvor de har fået mor Calas kurv at ligge i udover deres tæpper.

De er allerede kommet i ”matrikulator” alderen ☹ Aviserne, som er beregnet til at tisse på, bliver lavet til konfetti. Hvalpene har ellers både kaninører, lammeører, legetøj m.m. at tygge i, men aviserne og deres søskende er det, som tilsyneladende er sjovest at bruge tænderne på lige nu 😉

Cala er begyndt at sige fra, når hvalpene helst vil ”hænge ud” i mælkebaren hele tiden. De første gange overgav Cala sig hurtigt (jeg får hver gang associationer til forældre i supermarkedet, der siger nej til børnene, men så ”køber” sig til lidt midlertidig ”fred” og lader børnene få, hvad de beder, når de bliver ved med at plage 😊). Men nu er Cala heldigvis ved at blive lidt mere standhaftig. De får dog stadig masser af mælk ved hende.

Hvalpene har været udenfor på græsset nogle få gange, og det er noget, som de synes rigtig godt om 😊 Jeg (og hvalpene) håber på masser af tørvejr i de kommende uger..
Kennel Katholm v/Minna Katholm og Anna Katholm Christensen