Hvalpe / C-KULDET (2013) / 7 uger

7 uger

31.01.2014

Hvalpe 7 uger

Vi forsøger at gi´ hvalpene nye oplevelser i takt med, at de vokser. I denne uge har de været med på et par køreture i bilen. De giver højlydt udtryk for deres utilfredshed med at være buret inde i hundeburet i bilen, men ikke en eneste har været køresyg. De tier også stille, når bilen holder stille. Jeg har bl.a. været i Brugsen og på apoteket, og så er der ro i bilen indtil, vi starter igen!

Kløerne er blevet klippet, de har været ude i sneen, og de har prøvet halsbåndene. Enkelte har også haft en line på, og så længe vi er enige om retningen, eller rettere lader hvalpen bestemme retningen, går det fint! Men der er lang vej endnu for de kommende hvalpe ejere, inden lineføringen er på plads!

Vi har haft rigtig mange besøg i den forløbne uge, og det er kun godt for hvalpene at møde mange forskellige personer. Alle hvalpene er super friske. Der er ingen, der ”sidder bagved” for at fordøje indtrykkene, der er fuld fart på dem alle sammen.

Mor Ipse aftrapper mælkemåltiderne. Sidst Ipse havde hvalpe, stoppede hun helt, da hvalpene var 7,5 uger gamle, og det sker helt sikkert også denne gang. Ipse er stadig meget glad for hvalpene og overvåger deres leg, klar til at skride ind, når de bider for voldsomt i hinanden.

Nu går vi så ind i sidste uge, inden de første rejser hjemmefra. Det bliver vemodigt at sige farvel til dem, men de er klar til nye udfordringer og har også behov for den stimulation enkeltvis, som deres kommende ejere vil give dem.

Fredag d. 31. januar:

Vi fik ikke opdateret på hjemmesiden i går. Niels kom for at lave annonce til Årsbogen. Det er ikke nemt at nå det hele!

I dag har hvalpene været ved dyrlægen til sundhedstjek. De blev grundigt undersøgt og for-vaccineret samt udstyret med sundheds bog.  Dyrlægen var meget tilfreds med alle hvalpene. De er superfine alle sammen.

Igen fik hvalpene en lidt længere køretur, og stadig ingen køresyge hvalpe. Det er rigtig dejligt.

Kennel Katholm v/Minna Katholm og Anna Katholm Christensen