10.04.2012
Så blev hvalpene 6 måneder, og debuterede i udstillingsringen...
2. påskedag (9. april) var hvalpene på deres første udstilling - WCK i Århus med Kim V. Nielsen som dommer.
Det gik over al forventning. Alle hvalpene fik SL (særdeles lovende). I hvalpeklasse hanner blev Katholm Bodacious (Mons) fra Malling nr. 4, Katholm Boreas (Monti) fra Grenå nr. 3 og vores egen Katholm Belanos (Klumpen) blev nr. 1 og oveni BIR og BIS hvalp. (BIR = bedst i racen. BIS = best in show/udstillingens bedste hvalp).
Klumpens beskrivelse:
6 måneder gammel - herligt hoved og udtryk - udmærket hals, stærk ryg - velanlagt kryds - herlig krop - velvinklet - for sin alder særdeles velgående - korrekt pels og farve - herligt temperament.
Vi måtte desværre lade Katholm Babett (Spætte) blive hjemme, da hun havde "skrabt" næsen i jagten på et tyggeben, der var faldet ned i en revne! Katholm Bellis fik SL i hvalpeklasse tæver, men blev ikke placeret.
Også Katholm Becca - som er lidt rigeligt pelset - og hendes famile fra Hornslet var mødt frem for at se på. Det var en hyggelig dag, selv om der ikke er meget tid til snak, når hundene skal klargøres, og der også er lidt ekstra start"nerver" både hos os og ihvertfald vores egne hvalpe! Men det bliver jo bedre for hver gang, hvalpene prøver det, ved vi af erfaring.
Billeder fik vi taget alt for få af - og kvaliteten er ikke for god, men der bliver forhåbentlig lagt nogle ind på corgiklubbens hjemmeside af de mere "proffessionelle" fotografer!
Vi har pga tidsnød aldrig fået opdateret vedrørende vores tur til Crufts. Men det var alletiders tur. Anna har skrevet lidt om turen, som nok bliver bragt i næste nummer af Hunden.